Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2012

Vi afsluttede 4.297 sager i 2012. 686 (16,0 pct.) af de afsluttede sager blev realitetsbehandlet, og 3.611 sager (84,0 pct.) blev afvist.

 

Realitetsbehandlede sager

Til kategorien af realitetsbehandlede sager hører, som nævnt ovenfor, sager, hvor ombudsmanden gennemfører en undersøgelse med høring af den eller de relevante myndigheder og afslutter sagen med en udtalelse. Der kan være tale om klagesager, tilsynssager og sager rejst på ombudsmandens eget initiativ.

Til kategorien regnes endvidere sager, der undergives en såkaldt afkortet realitetsbehandling. Der kan være tale om klagesager, hvor ombudsmanden efter sin gennemgang af oplysningerne i sagen vurderer, at der ikke er udsigt til, at en fuld realitetsbehandling af sagen vil kunne føre til kritik af myndighederne eller til, at borgeren på anden vis kan hjælpes med udfaldet af sin sag. Sagerne afsluttes derfor som regel, uden at der indhentes en udtalelse fra myndighederne. Typisk undersøger ombudsmanden klagen og sagen på samme måde som ved de fuldt gennemførte realitetsbehandlinger. Der kan også være tale om sager, som ombudsmanden rejser på eget initiativ, og hvor han retter forespørgsler til myndighederne om bestemte forhold og på grundlag af myndighedernes svar vælger ikke at foretage sig mere i sagen.

Disse afkortede realitetssager er reguleret i ombudsmandslovens § 16, stk. 2, og § 17, stk. 1.

I 2012 blev 399 (58,2 pct.) af de realitetsbehandlede sager afsluttet efter en afkortet behandling som beskrevet.

Det sker, at en myndighed genoptager behandlingen af en sag, som følge af at ombudsmanden har bedt om en udtalelse. Sagen behandles i disse tilfælde igen hos myndighederne, og med henvisning til at sagen således ikke kan siges at være færdigbehandlet hos myndighederne, indstiller ombudsmanden som altovervejende hovedregel sin behandling af sagen. Det er ikke givet, at myndighederne ændrer deres oprindelige afgørelse, men virkningen er i praksis den samme, som hvis der var givet en henstilling til myndighederne om at genoverveje sagen.

I 2012 blev i alt 42 sager afsluttet på dette grundlag.

162 af de fuldt ud realitetsbehandlede sager gav ikke anledning til kritik, henstilling mv. i forhold til den pågældende myndighed.

83 af de realitetsbehandlede sager gav derimod anledning til kritik, henstilling mv. i forhold til den pågældende myndighed.

Fordelingen på myndigheder af de realitetsbehandlede sager, herunder de 83 sager, som gav anledning til kritik, henstilling mv., fremgår af tabel 1 nedenfor. 

Tabel 1a

Tabel 1b

 

1) Den statistiske registrering af de afsluttede sager i 2012 er foretaget i umiddelbar forlængelse af afslutningen af den enkelte sag. Tabellens afsnit A er overordnet inddelt efter de ministerier, der bestod ved årets udgang. Afsluttede sager vedrørende myndigheder, som er nedlagt eller omlagt efter den statistiske registrering, er på samme måde som hovedregel søgt placeret under det ministerområde, hvor kompetencen i sagen lå ved årets udgang.
2) Opgørelsen inkluderer ikke kommunale tvistnævn omfattet af ombudsmandslovens § 7, stk. 3.  

 

Afviste sager

I alt blev 3.611 (84,0 pct.) af de afsluttede sager afvist, uden at der blev foretaget en fuld eller afkortet realitetsbehandling af dem.

Der er flere grunde til, at sager skal afvises af ombudsmanden, og kategorien ”afviste sager” dækker over flere situationer:

Hvis en klage indgives for sent, skal sagen afvises efter ombudsmandslovens § 13, stk. 3. I 2012 afviste ombudsmanden 128 sager af den grund.

Det sker, at den, der klager til ombudsmanden, ikke har brugt de klagemuligheder, der var i forbindelse med sagens behandling hos de administrative myndigheder, og at de klagefrister, der var, er sprunget. I sådanne tilfælde kan klagen ikke efterfølgende behandles af ombudsmanden. I 2012 afviste ombudsmanden 47 sager af denne art.

Ombudsmanden behandler ikke klager uden for sin kompetence. Efter ombudsmandslovens § 7, stk. 2, skal ombudsmanden afvise klager, der vedrører domstolene og deres virksomhed. Ombudsmanden afviser også klager over forhold, som det kan forventes, at domstolene vil bedømme. I alt 131 sager blev i 2012 afvist af disse grunde. Uden for ombudsmandens kompetence falder også klager over Folketinget, herunder klager over lovgivningsspørgsmål (34 sager i alt). Det samme gælder klager vedrørende private retsforhold og klager over visse nævn, selvom de i anden sammenhæng hører til den offentlige forvaltning (ombudsmandslovens § 7, stk. 3). 226 sager blev i 2012 afvist med henvisning til sådanne former for inkompetence.

I 2012 afviste ombudsmanden samlet 391 sager, fordi klagerne lå uden for ombudsmandens kompetence.

1.591 klager blev afvist for tiden, fordi borgerne selv stadig havde mulighed for at klage over forholdet inden for det administrative klagesystem mv. Ombudsmanden må som nævnt ikke gå ind i en sag, før alle administrative klagemuligheder er udtømt (ombudsmandslovens § 14). I sådanne situationer oversender ombudsmanden enten sagen til myndighederne eller henviser den, der har klaget, til selv at gøre brug af mulighederne for at klage mv. i det administrative system. Samtidig gør ombudsmanden vedkommende opmærksom på muligheden for eventuelt at vende tilbage, når klagemulighederne er udnyttet, og der er truffet endelig afgørelse i sagen. I 988 (62,1 pct.) af de sager, der blev afvist for tiden, oversendte ombudsmanden henvendelsen til myndighederne.

I de 1.591 tilfælde, hvor ombudsmanden i 2012 afviste en sag for tiden, havde de personer, der havde klaget, altså som altovervejende hovedregel mulighed for at vende tilbage til ombudsmanden, hvis de fortsat var utilfredse med myndighedernes afgørelse og/eller behandling af sagen.

I visse situationer var klagen anonym og skulle som følge heraf afvises efter ombudsmandslovens § 13, stk. 2 (14 sager i 2012). I andre tilfælde viste det sig, at der ikke var tale om en egentlig klage, men en forespørgsel eller blot materiale, der var sendt til ombudsmandens orientering (342 sager). I atter andre tilfælde var det nødvendigt at bede klageren om at præcisere sin klage, og klageren vendte ikke tilbage, eller klageren trak sin klage tilbage (190 sager). Disse situationer har vi slået sammen her i den statistiske redegørelse (punkt 1.4 i tabel 2 på næste side). I 2012 havde vi 546 sådanne sager.

Efter ombudsmandslovens § 16, stk. 1, afgør ombudsmanden selv, om en klage giver tilstrækkelig anledning til en egentlig undersøgelse af sagen.

Ombudsmandens beslutning om, at en sag skal afvises, træffes efter en gennemgang af klagerens henvendelse og de bilag, der måtte være sendt med, men der er intet til hinder for, at ombudsmanden indhenter bilag fra myndighederne, inden klageren svares og får en forklaring på, hvorfor ombudsmanden har valgt ikke at indlede en undersøgelse.

I 2012 afviste ombudsmanden 908 sager med henvisning til ombudsmandslovens § 16, stk. 1.

Tabel 2 indeholder oplysninger om de registrerede afvisningsgrunde i alle sager og særskilt for kommunale og regionale sager.  

Tabel 2