Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2012

Udpluk af årets sager

 

Udpluk af årets sager

 

Efter omtale i pressen blev ombudsmanden opmærksom på en sag om muligt plejesvigt af en ældre borger. Kommunens ansatte skulle flere gange have glemt at give den ældre borger den medicin, der var ordineret. Kommunen havde selv iværksat en undersøgelse af sagen, og ombudsmanden bad derfor i første omgang kommunen om at sende resultatet af undersøgelsen.

Kommunen erkendte, at forløbet i forhold til den ældre borger ikke havde været håndteret tilfredsstillende. Kommunen havde iværksat en række initiativer for at undgå gentagelser. På grundlag af kommunens oplysninger besluttede ombudsmanden at standse sin undersøgelse af sagen.

Fuldmægtige hos ombudsmanden læser alle en lokal eller landsdækkende avis for at følge med i, om der er sager, som ombudsmanden bør tage op af egen drift. Det sker jævnligt, at ombudsmanden reagerer på omtale i pressen og åbner en sag, men herefter lukker sagen igen, f.eks. hvis myndighederne selv har taget hånd om problemet på en hensigtsmæssig måde.

 

En kvinde bad på sin brors vegne et ministerium om at genoptage en tidligere afgjort sag. Efter 1½ år var sagen ikke afsluttet, og kvinden klagede til ombudsmanden over sagsbehandlingstiden.

I forbindelse med ombudsmandens undersøgelse af sagen beklagede ministeriet i en udtalelse meget den lange sagsbehandlingstid. Samtidig erkendte ministeriet, at der var sket beklagelige og meget beklagelige fejl i forbindelse med sagens behandling. Ministeriet oplyste, at retningslinjerne for sagsbehandlingen i den pågældende type sager var blevet indskærpet, og at ministeriet ville følge op på, at retningslinjerne fremover blev fulgt. Ministeriet traf samtidig afgørelse i sagen.

Kvinden fik en kopi af ministeriets svar til orientering. Hun kontaktede herefter ombudsmanden og meddelte, at hun trak sin klage tilbage. Hun henviste til, at hun med ministeriets udtalelse havde opnået det ønskede resultat: en afslutning af sin brors sag, en beklagelse af den lange sagsbehandlingstid, og at der blev taget initiativ til at forhindre, at der skete noget lignende for andre. Ombudsmanden afsluttede herefter undersøgelsen uden at afgive en udtalelse i sagen. 

Ombudsmanden arbejder i vidt omfang løsningsorienteret frem for kritikorienteret. Det betyder bl.a., at hvis en myndighed selv afdækker eventuelle fejl og arbejder på at hindre gentagelser, kan ombudsmanden efter omstændighederne – f.eks. hvis klageren er tilfreds med myndighedens reaktioner – vælge at afslutte sagen uden en egentlig udtalelse, fordi der herefter ikke er behov for, at også ombudsmanden konstaterer og udtaler kritik af fejlene.

 

Ombudsmanden modtog tre forskellige klager over disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. Nævnet blev oprettet ved lov den 1. januar 2011, og ombudsmanden havde ikke tidligere taget stilling til, om nævnet var omfattet af ombudsmandens kompetence. Efter at have set på nævnets opgaver og sammensætning og reglerne om nævnets sagsbehandling anså ombudsmanden nævnet for at være et tvistnævn, og ombudsmanden kunne derfor ikke behandle klagerne.

Ombudsmanden kan ikke behandle klager over såkaldte tvistnævn, som afgør uenigheder mellem private borgere, hvis nævnenes sagsbehandling ligner en domstols. Det følger af ombudsmandslovens
§ 7, stk. 3.

 

En kvinde skrev til ombudsmanden, fordi hun følte sig dårligt behandlet af et flyttefirma, et forsikringsselskab og sin advokat. Kvinden havde ikke råd til en retssag og bad om hjælp til at få erstatning. 

Ombudsmanden skrev til kvinden, at dem, hun var utilfreds med, ikke var en del af den offentlige forvaltning, og at ombudsmanden derfor ikke kunne hjælpe hende. Ombudsmanden tilføjede, at hun eventuelt kunne tage kontakt til Forbrugerklagenævnet, Ankenævnet for Forsikring og Advokatnævnet. 

Ombudsmanden beskrev også mulighederne for at søge om fri proces til en eventuel retssag. 

Efter ombudsmandsloven behandler ombudsmanden klager over den offentlige forvaltning, men kan ikke behandle klager over private.

 

En pige fra Sri Lanka fik som 15-årig afslag på opholdstilladelse, som hun havde søgt om med henblik på at bo hos sin mor, der var flyttet til  Danmark nogle år tidligere. Myndighederne lagde vægt på, at pigen var født og opvokset i sit hjemland og dér havde boet en stor del af sit liv hos sin bedstemor. Pigen havde også gået i skole i Sri Lanka og talte sproget. Myndighederne lagde desuden vægt på, at det var moderens eget valg at flytte til Danmark og efterlade pigen, og at pigen havde sin far, bedstemoderen og halvsøskende i sit hjemland. 

Ombudsmanden modtog en klage over afslaget fra en retshjælp og bad Justitsministeriet om at forklare sagen i lyset af en konkret sag, der havde været bedømt af FN’s Menneskerettighedskomité, og den mulige betydning af en konkret dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. 

Ministeriet svarede, og ombudsmanden foretog en vurdering af sagen ud fra de relevante internationale regler. Herefter skrev ombudsmanden til retshjælpen, at han ikke havde grundlag for at kritisere myndighederne. 

Ved sin vurdering af sager inddrager ombudsmanden relevante internationale regler og praksis. I sager om familiesammenføring ser ombudsmanden bl.a. på Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til privat- og familieliv og afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I sager om børn inddrager ombudsmanden også reglerne i FN’s Børnekonvention.