Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2012

Udpluk af årets sager

 

Udpluk af årets sager

 

En 14-årig pige var alene hjemme, da en mand fra kommunen ringede på for at komme ind og besigtige lejligheden, efter at naboen havde klaget over støj. Pigen lukkede manden ind, fordi han fremtrådte som en myndighedsperson. Forældrene klagede til ombudsmanden over, at kommunen ikke havde forklaret dem baggrunden for den uanmeldte besigtigelse. Ombudsmanden sendte klagen videre til det kommunale tilsyn med en bemærkning om, at sagen kunne være omfattet af retssikkerhedsloven. Loven indeholder bl.a. regler om myndighedernes pligt til at varsle tvangsindgreb som f.eks. en husundersøgelse.

Hvis en sag falder inden for en tilsynsmyndigheds kompetence, vil ombudsmanden ofte sende klagen til tilsynsmyndigheden, også selvom han ikke er afskåret fra at behandle sagen. Ombudsmanden kan i den forbindelse eventuelt fremhæve problemstillinger i sagen.

 

Ekstra Bladet bragte en artikel om en ordblind mand, som havde haft svært ved at bestå en prøve, som han skulle bestå for at kunne blive taxichauffør. Ifølge artiklen havde taxinævnet afvist at lade manden aflægge prøven på særlige vilkår, hvor der ville blive taget hensyn til hans ordblindhed. Ombudsmanden gik på eget initiativ ind i sagen og bad nævnet om oplysninger om nævnets overvejelser. Nævnet oplyste, at der for fremtiden kunne gives dispensation i forhold til eksamenstid og hjælpemidler i forbindelse med prøven, hvis den pågældende f.eks. led af ordblindhed. Ombudsmanden afsluttede derefter sagen.

Hvis ombudsmanden via f.eks. presseomtale får kendskab til en sag, som han mener, der er grund til at undersøge nærmere, behøver han ikke at vente på, at der (måske) kommer en klage fra en af sagens parter. Han kan på eget initiativ indlede en undersøgelse af sagen, typisk ved at bede den involverede myndighed om en redegørelse eller om sagens akter.

Ombudsmanden fik en klage fra et forældrepar, der var utilfredse med, at en tvillingefødsel ikke gav forældrene ret til at holde en længere barselsorlov. Ombudsmanden kunne ikke hjælpe forældrene med sagen, fordi reglerne om barselsorlov i lovgivningen og i overenskomsterne på arbejdsmarkedet ikke giver mulighed for længere barselsorlov i forbindelse med tvillingefødsler.

Ombudsmanden skal kontrollere, om myndighederne overholder de regler og love, der gælder. Han kan ikke ændre de lovregler, der er vedtaget af Folketinget, selvom der er borgere, som mener, at reglerne er forkerte eller urimelige. Ombudsmanden tager heller ikke stilling til spørgsmål, der er omfattet af en aftale mellem to ligestillede parter, f.eks. overenskomster indgået mellem to af arbejdsmarkedets parter.

En parkeringsvagt blev uden varsel opsagt, fordi hun havde opholdt sig i en spillehal i arbejdstiden iført sin uniform. Kommunen (arbejdsgiveren) oplyste over for ombudsmanden, at parkeringsvagten tidligere havde fået at vide, at det var i strid med kommunens personalepolitik, hvis hun opholdt sig i spillehallen i uniform. Parkeringsvagten benægtede, at hun tidligere havde fået oplysninger og anvisninger af den karakter af kommunen. Ombudsmanden kunne ikke afklare de to parters uenighed, da der var tale om en påstand mod påstand-situation. Ombudsmanden kunne altså ikke afvise, at parkeringsvagten havde fået at vide, at hvis hun opholdt sig i uniform i spillehallen, ville det betyde, at hun blev afskediget. Han kunne derfor ikke kritisere, at kommunen havde afskediget parkeringsvagten. Sagen gav ikke ombudsmanden grund til at tage stilling til, om kommunen burde have taget notater om indholdet af sine samtaler med kvinden om konsekvenserne af at opholde sig i spillehallen iført uniform.

Ombudsmanden behandler som udgangspunkt sagerne på et skriftligt grundlag. Han har ikke mulighed for at afhøre vidner eller på anden måde foretage en vurdering af beviserne i en sag.

Formanden for en lokal lejerforening klagede over, at en borgmester havde afvist at holde et møde med ham og i stedet havde henvist ham til den relevante del af forvaltningen. Ombudsmanden vurderede, at det ikke fulgte af god forvaltningsskik, at man som borger generelt har krav på at få et møde med en bestemt person i den offentlige forvaltning – i dette tilfælde borgmesteren.

Ombudsmanden vurderer ikke bare sagerne i lyset af de skrevne retsregler – han ser også på, om myndighederne har overholdt de retningslinjer, der følger af god forvaltningsskik. Det er uskrevne principper om ”blødere” krav til myndighedernes behandling af borgerne. Disse ikke-lovfæstede principper er først og fremmest udviklet gennem ombudsmandens praksis.