Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2012

Udpluk af årets sager

 

Udpluk af årets sager

 

En mand blev ved en højesteretsdom anset for at være skatte- og momspligtig i Danmark, og han skulle derfor betale et større beløb i skat og moms. Det klagede manden over til ombudsmanden, idet han mente, at Højesteret var kommet til et forkert resultat. Ombudsmanden havde ikke mulighed for at gå ind i sagen, da ombudsmanden ikke kan behandle klager over domstolene.

Det følger af ombudsmandsloven (§ 7, stk. 2), at ombudsmanden ikke kan behandle klager over domstolene. Det betyder, at ombudsmanden ikke kan behandle klager over domme og andre afgørelser fra domstolene, ligesom ombudsmanden efter fast praksis ikke behandler sager eller spørgsmål, som er under behandling ved domstolene, eller som forventes at blive indbragt for domstolene.

En ældre kvinde skrev til ombudsmanden, at hun var bange for, at kommunen ville sende hende på plejehjem, selvom hun ikke ville. Hun ville derfor gerne vide, hvad der var hendes ret, og om hun havde loven på sin side.

Ombudsmanden forklarede kvinden, at han ikke kan komme med generelle juridiske udtalelser, hvis det ikke sker i forbindelse med behandlingen af en klage over et bestemt forhold. Han kunne derfor ikke umiddelbart hjælpe hende, medmindre hun henvendte sig på baggrund af en konkret afgørelse fra kommunen. Ombudsmanden skrev også til kvinden, at kommunen havde pligt til at vejlede hende nærmere, hvis hun ønskede vejledning om sin retsstilling.

Hvis ombudsmanden ikke umiddelbart kan vejlede en borger om et eller flere konkrete spørgsmål, prøver ombudsmanden så vidt muligt at henvise den pågældende til den/de relevante myndighed(er).

En kvinde, der i 2005 havde fået en knæskade anerkendt som arbejdsskade, fik nogle år senere tilkendt en erstatning af Arbejdsskadestyrelsen, fordi hun ikke længere kunne arbejde på fuld tid og derfor havde et erhvervsevnetab.

Inden hun fik erstatningen, klagede forsikringsselskabet imidlertid til Ankestyrelsen, som underkendte afgørelsen. Ankestyrelsen mente, at kvinden kunne varetage et arbejde, der ikke belastede knæet. Hvis kvindens problemer med knæet gjorde, at hun ikke kunne arbejde på fuld tid, måtte det skyldes en nyere skade i samme knæ.

Kvinden klagede til ombudsmanden. I en høring til Ankestyrelsen gennemgik ombudsmanden sagen på baggrund af materialet, som kvinden havde sendt med klagen. Han henviste til en særlig regel, der indebærer, at et tab af erhvervsevne anses for en følge af arbejdsskaden, medmindre det er mere sandsynligt, at det skyldes noget andet. Ankestyrelsen havde peget på den nyere skade i kvindens knæ som årsag til hendes eventuelle nedsatte erhvervsevne. I den forbindelse gjorde ombudsmanden opmærksom på, at også senere skader kunne være omfattet af den anerkendte arbejdsskade, hvis der var klar sammenhæng mellem den oprindelige arbejdsskade og den senere opståede skade – dette fulgte også af den særlige regel. Dertil kom, at Arbejdsskadestyrelsen tilsyneladende havde ment, at der var en sådan sammenhæng.

Efter modtagelsen af ombudsmandens høring genoptog Ankestyrelsen kvindens sag. Ombudsmanden afsluttede derfor behandlingen af sagen og gjorde kvinden opmærksom på muligheden for at klage igen, når Ankestyrelsens nye afgørelse forelå.

Når ombudsmanden sender en klage til høring hos en myndighed – og herunder udreder sagens forløb – sker det, at myndigheden beslutter at tage sagen op igen. I så fald gør ombudsmanden normalt ikke mere i sagen. I 2012 blev 42 sager afsluttet på denne måde.

 

En kvinde klagede over, at hendes SU var blevet forsinket flere måneder, efter at hun havde skiftet uddannelse. Da ombudsmanden undersøgte sagen nærmere, blev det konkrete problem løst inden for en uge. Ombudsmanden fik dog nogle telefoniske oplysninger fra en SU-vejleder på kvindens uddannelsesinstitution, der gav mistanke om, at den sene udbetaling kunne skyldes systemfejl i minSU. Derfor bad ombudsmanden Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte om at oplyse, om der var en systemfejl, og hvad styrelsen i givet fald ville gøre for at udbedre fejlen.

Fejlen lå i den manuelle håndtering af sagen, oplyste styrelsen. Der var tale om en sjælden fejl, men styrelsen havde taget initiativ til en drøftelse i gruppen af sagsbehandlere for at sikre, at alle kendte den korrekte behandling af denne type sager. Ministeriet for Børn og Undervisning ville i øvrigt gå i dialog med styrelsen om at udarbejde retningslinjer, manualer el.lign. for at minimere risikoen for fejl. På den baggrund afsluttede ombudsmanden sin undersøgelse.

Hvis ombudsmanden får indtryk af, at en konkret sag er udtryk for et generelt problem – en systemfejl – vil ombudsmanden som regel prioritere højt at få afdækket, om det også er tilfældet, og hvad der kan gøres for at løse problemet. Dette gælder særligt i sager, der vedrører de involverede borgeres forsørgelsesgrundlag.