Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2012

Udpluk af årets sager

 

Udpluk af årets sager

 

Under et tilsynsbesøg på en døgninstitution havde børnekontorets medarbejdere en samtale med en 14-årig pige. Pigen fortalte, at hun var glad for at bo på institutionen. Hun var derfor ked af, at kommunen syv måneder tidligere havde fortalt hende, at hun skulle flytte til en plejefamilie, og at kommunen arbejdede på at finde en plejefamilie til hende. Siden kommunen havde oplyst hende om, at den arbejdede på at finde en plejefamilie til hende, havde hun intet hørt fra kommunen. Det gjorde hende utryg, og uvisheden om fremtiden var meget belastende for hende.

Ombudsmanden videreformidlede pigens ønsker til kommunen, som herefter traf afgørelse om, at pigen fortsat skulle være anbragt på den institution, hvor hun boede.

Ombudsmanden kan ikke træffe afgørelse om, hvor et anbragt barn skal bo, men kan videreformidle barnets ønsker til den relevante myndighed og dermed medvirke til, at barnets ønsker og holdninger indgår i sagen, når myndigheden tager stilling til spørgsmålet.

En kvinde klagede til ombudsmanden over, at hendes tidligere bopælskommune ikke ville afgive sin status som handlekommune for hendes tvangsfjernede datter til den kommune, som kvinden nu boede i.

Det var kvindens tidligere bopælskommune, der havde anbragt datteren uden for hjemmet. Derfor var den tidligere bopælskommune såkaldt handlekommune for datteren, også selvom kvinden var flyttet til en anden kommune.

Reglerne gav dog mulighed for, at kvindens nye og tidligere bopælskommune kunne aftale, at den nye kommune skulle være handlekommune for datteren. Kvindens tidligere kommune ønskede imidlertid ikke at indgå en sådan aftale. Kommunen mente, at det ville sikre bedst mulig kontinuitet for datteren, hvis den fortsatte som handlekommune.

Ombudsmanden skrev til kvinden, at han ikke mente, der var udsigt til, at han kunne kritisere, at den oprindelige kommune forblev handlekommune, og derfor afsluttede han sagen.

Hvis ombudsmanden vurderer, at der ikke er udsigt til, at han kan kritisere de afgørelser, der er truffet i en sag, afslutter ombudsmanden typisk behandlingen af klagen uden at have bedt de involverede myndigheder om en udtalelse.

En 14-årig dreng bad ombudsmanden om hjælp til at forhindre, at hans mors kæreste, der var udlænding, blev sendt ud af landet. Drengen skrev bl.a., at moderens kæreste var blevet som en ekstra far for ham, og at de havde det godt sammen – han, moderen og kæresten.

Ombudsmanden skrev til drengen, at han godt kunne forstå, at drengen gerne ville have, at moderens kæreste blev hos ham og moderen, men fordi hans henvendelse ikke handlede om hans egen sag – men om moderens kærestes sag – var drengen ikke det, man kalder part i sagen. Derfor foretog ombudsmanden sig ikke noget i anledning af drengens henvendelse.

Hvis en ”udenforstående” indgiver en klage til ombudsmanden i en sag, der indeholder oplysninger om en anden person, vil ombudsmanden efter fast praksis kræve samtykke fra parten – typisk i form af en original fuldmagt. Det skyldes, at ombudsmanden ønsker at sikre sig, at parten er indforstået med, at han behandler klagen.

En kvinde var utilfreds med, at kommunen havde begrænset hendes telefonkontakt med sin søn, der var anbragt uden for hjemmet. De måtte kun tale sammen to gange om ugen. Kommunens afgørelse kunne indbringes for det sociale nævn, og kvinden havde modtaget en klagevejledning sammen med afgørelsen. Ifølge klagevejledningen havde kvinden fire uger til at klage over afgørelsen, men det havde hun ikke gjort.

Ombudsmanden skrev til kvinden, at han ikke kunne behandle hendes klage. Det skyldtes, at hun ikke havde udnyttet muligheden for at klage over kommunens afgørelse til det sociale nævn.

Ombudsmanden kan ikke behandle klager over forhold, der kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har truffet afgørelse. Bestemmelsen indebærer, at eventuelle klagemuligheder skal være udnyttet. Ellers kan ombudsmanden ikke behandle klagen.

Ombudsmanden modtog en e-mail fra en kvinde, som hun også havde sendt til bl.a. byrådet og lederne i en kommune. I e-mailen skrev kvinden, at familier med børn med særlige behov efter hendes opfattelse ikke fik tilstrækkelig hjælp og støtte fra kommunen.

Ombudsmanden skrev til kvinden, at han ikke foretog sig noget, fordi han anså hendes e-mail for at være sendt til orientering. 

Ombudsmanden modtager mange e-mails, som er sendt til orientering, herunder e-mails, som er sendt til ombudsmanden i kopi (”cc”-mails). Ombudsmanden foretager sig som udgangspunkt ikke noget i anledning af e-mails, som er sendt til orientering.