Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2012

Udpluk af årets sager

 

Udpluk af årets sager

 

Hvor meget havde Ministeriet for Børn og Undervisning krævet ved salget af to bygninger i Rønne? Det ville en journalist gerne vide. Ministeriet gav imidlertid afslag på aktindsigt, fordi forhandlingerne om salg af bygningerne ikke var afsluttet. Journalisten klagede derefter til ombudsmanden, som erklærede sig enig med ministeriet i, at aktindsigt under forhandlingerne ville afskære det offentlige fra at forhandle som ligestillet kontraktpart.

Ombudsmandens opgave er at kontrollere, at myndighederne overholder regler og love, men det betyder ikke, at han ”holder med” klagerne. Han skal vurdere alle sager nøgternt juridisk.

Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) gav afslag på aktindsigt i en sag om en forsker. UVVU afslog, med den begrundelse at der var tale om en verserende sag. Ombudsmanden havde kort forinden udtalt i en lignende sag, at UVVU’s praksis ikke var i overensstemmelse med offentlighedsloven, og han havde derfor bedt UVVU om at overveje sin praksis på området. Derfor oversendte ombudsmanden den nye sag til UVVU, så UVVU fik mulighed for at tage stilling til, hvilken betydning den tidligere udtalelse havde for sagen.

Selvom ombudsmanden godt kan behandle en sag, kan han vælge at sende den videre til den involverede myndighed, f.eks. hvis han vurderer, at borgerens problem vil kunne løses hurtigere ad den vej.

Når en privat fællesvej skal sættes i stand, fordeler kommunen udgifterne mellem beboerne på vejen. Et ægtepar var imidlertid utilfreds med kommunens fordeling af udgifterne, og parret klagede til ombudsmanden. Kommunen havde fulgt kriterierne i vejbidragsloven. Ombudsmanden mente derfor ikke, at han kunne kritisere kommunens fordeling af udgifter. Da ombudsmanden ikke kunne hjælpe ægteparret med fordelingen af udgifterne, og da dette var helt centralt i klagen, besluttede ombudsmanden ikke at forfølge ægteparrets øvrige klagepunkter.

Hvis ombudsmanden ikke kan hjælpe med en klages hovedspørgsmål, vælger ombudsmanden ofte også at afvise de øvrige klagepunkter.

Er Svaneke Havn en erhvervshavn eller ej? Det blev det centrale spørgsmål i en klagesag. Kystdirektoratet mente, at det var den, og havde derfor givet tilladelse til, at der blev anlagt en ny dækmole. En mand, som klagede til ombudsmanden, mente derimod, at havnen ikke kunne betragtes som en erhvervshavn, og at dækmolen derfor ikke var lovlig. Da ombudsmanden undersøgte sagen, fremgik det, at Bornholms Regionskommune havde klassificeret havnen som en mindre erhvervshavn. Derfor erklærede ombudsmanden sig enig med Kystdirektoratet og kunne altså ikke hjælpe manden

Hvis ombudsmanden konstaterer, at en myndigheds behandling af en sag er tilfredsstillende, herunder at myndigheden har lagt vægt på de relevante omstændigheder, vil han typisk meddele klager, at han ikke kan vurdere og afveje forholdene i sagen på en anden og bedre måde end myndigheden.

 

En styrelse gav – med visse undtagelser – en mand aktindsigt i de oplysninger og dokumenter, der var journaliseret på en sag. Senere viste det sig, at styrelsen havde yderligere ca. 1.500 e-mails om sagen, der ikke var journaliseret.

Sagen fik ombudsmanden til at spørge styrelsen, hvilke akter der efter styrelsens opfattelse skulle gives indsigt i. Styrelsen var enig med ombudsmanden i, at retten til aktindsigt ikke er afgrænset af, hvilke dokumenter der er journaliseret på sagen. Styrelsen var også enig i, at e-mails – afhængigt af indholdet – kan være ”dokumenter”, som der skal gives aktindsigt i. Det var imidlertid styrelsens opfattelse, at de ca. 1.500 e-mails havde en sådan formløs og uformel karakter, at de ikke var ”dokumenter” i offentlighedslovens forstand. Styrelsen valgte dog alligevel at give manden aktindsigt i e-mailene.

Da der således var enighed om reglerne i den konkrete sag, og da manden havde fået aktindsigt i e-mailene, foretog ombudsmanden sig ikke mere i sagen.

Ombudsmanden udtrykte dog undren over, at stort set ingen af de ca. 1.500 e-mails skulle være dokumenter i offentlighedslovens forstand. Ud fra styrelsens beskrivelse forekom det således sandsynligt, at en del af disse e-mails kunne være af væsentlig betydning for sagen – og dermed at betragte som dokumenter.

Ombudsmanden kan vælge at lukke en sag, uden at der bliver skrevet en egentlig ombudsmandsudtalelse. Det kan f.eks. ske, hvis myndighedens svar til ombudsmanden viser, at ombudsmanden og myndigheden er enige, eller hvis problemet i mellemtiden er blevet løst.